Dagligdagen

Læs hvordan dagligdagen er tilrettelagt i institutionen, fra vi åbner om morgenen, til vi lukker om eftermiddagen.

Morgen

Stjernehuset åbner kl. 06.30, hvor vores faste morgenåbner tager imod dig og dit barn.

Vi tilbyder morgenmad mellem kl. 06.30 og 07.30.

Mellem kl. 07.00 og 07.30 møder der en medarbejder ind på hver stue. Vi vil gerne have, at du afleverer og vinker til dit barn på stuen.

Formiddag

Kl. 09.00 spiser vi formiddagsmad.

De børn der skal i Stjerneskuddet (vores pavillon ved Oust Mølleskolen til vores udegruppe), tager afsted med bussen.

Vi har samling på stuerne. Til samlingen er der fokus på dialog, sang, rytmik og ugens ord eller bogstav. Vi taler om dagens aktiviteter.

Efter samlingen er der forskellige aktiviteter inde eller ude, hvor vi deler børnene op i mindre grupper. På den måde bliver der en rolig overgang til middagen. Vi synger måske en sang, læser eller hyggesnakker.

Middag

Vi spiser frokost kl. 10.45 i vuggestuen og kl. 11.00 i børnehaven.

Efter frokost sover de mindste børn middagssøvn. De vågne børn leger i alrummet eller på legepladsen.

Eftermiddag

Børnene spiser eftermiddagsmad ca. kl. 14.00 i deres grupper. Herefter er der leg på stuen eller legepladsen.

Sidst på dagen omkring kl. 16.00 lukker stuerne lige så stille, og vi samler børnene i alrummet.